Fra baby til barn

Adam er nu 9,5 måneder og han har egentligt altid sovet ok om natten. Han har haft brug for at komme op til brystet hver 2-3 time, men han har ikke været vågen så det har foregået i stilhed med soverutinerne. sådan er det til dels stadig, og det er jeg virkelig taknemmelig for. Det er selvfølgelig enkelte dage omkring tænder, sygdom mm hvor nætterne ser anderledes ud men det er ok.

Min store frustration ligger om dagen. Adam skriger og er ked af det både når han skal sove og når han vågner.

Jeg har egentligt kørt med ideen om at han bare sover når han er klar og vågner når han er klar. Nogle gange er det endt med 4-5 45 min. naps og andre dage kun 45 min. på hele dagen.

Han er nu startet i dagpleje og da jeg ikke har indkørt nogen struktur omkring hans lure, så er det gået helt galt med søvnen. Han lægges ud til formiddagslur, men da han tages ud midt i alle de sjove aktiviteter vil han bare ikke væk. Han skriger og vrider sig men er død træt og får han ikke formiddagsluren, går det helt galt til frokost når han så også er mega overtræt. Alt i mig stritter - han ikke skal græde, men hvad så!? Så får han ingen lure og når han så endelig falder omkuld, vågner han så snart han har nok batteri til bare at åbne øjnene.. efter 30 min.

Det er SÅ rigtigt hvad de siger: søvn avler søvn!

Jeg starter først mit deltidsarbejde den 1. oktober så nu er mine overvejelser gået igang; Hvordan får jeg soverutinerne indkørt inden han den 1. oktober oven i købet bliver flyttet til vuggestue?

Min dagplejemor foreslog at vi begge (jeg i weekenderne) lægge ham ud kl 11:30. Sidder ved siden af ham og evt. taler så han kan høre han ikke er alene (og tør lukke øjnene), og så lader ham skrige og græde indtil han selv finder roen til at sove.

Og ALT vrider sig i mig, siden vi aftalte det!

Der er så mange måder at opdrage på og så mange personligheder som gør at ingen situationer er de samme, men jeg tror simpelthen ikke på at babyer skal græde. Jeg læste engang om en metode hvor babyen aldrig separeres fra forældrene. De er hele tiden på enten mor, far eller bedsteforældre, i en slynge eller sele. Hvis jeg havde ressourcer til det, så tror jeg faktisk jeg langt hen ad vejen ville leve efter det. De har ikke sprog så når de stiger er det fordi der er noget galt og de siger fra. Hvem er jeg så at overdøve det, lade ham ligge, ignorere ham? Jeg er med på, at det ikke er en løsning bare at lade ham være vågen, men det må være min opgave at løse problemet - hvordan kan jeg få ham til at nyde søvnen, glæde sig til søvnen og føle sig tryg til at lukke øjnene og falde i dyb søvn?

Hvad gør du? Har du haft samme udfordring? Hvordan kan jeg træne ham til at tage 2-3 timer over middag, uden at græde?

Jeg har som sagt hele september til at øve, og jeg overvejer nu at tage ham hjem kl 11:30 fra dagplejen til at få indøvet luren, inden han starter i vuggestuen.

Læs mere om hvordan vores familiesituation er her..

2 thoughts on “Fra baby til barn

  1. Vi plejede at sidde med en hånd på børnenes mave, lukke øjnene og evt nynne lidt indtil de sov når de havde problemer med at falde til ro. I starten tog det tid, men de vænnede sig til det og faldt i søvn. Det er vigtigt du også er meget afslappet. ?

    1. TAK Ingvill. Det er også dét min mavefornemmelse fortæller mig – at jeg skal være hos ham og at han ikke behøver at græde.. Tålmodighed! Jeg prøver i aften <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *