London (med) Baby!

Så er vi hjemme fra London så jeg vil lige dele mine erfaringer både med at rejse med en baby, og selvfølgelig lidt om London.

Når man har en lidt rodet familie som os, så er det helt normalt at rejse meget, at være splittet op som familie og generalt være lidt off rutiner. Siden Adam kom til i November sidste år, har vi været i Dubai et par gange, samt en tur i Stockholm og nu London, så jeg har efterhånden fundet ud af hvad der fungerer og hvad der bestemt IKKE virker, når man rejser med en lille baby.

Til højre har jeg sammensat en liste over ting jeg selv synes har fungeret for os. Blandt andet at en bæresele er top nødvendigt når baby ikke kan gå endnu - det lærte jeg da vi tog til stockholm og jeg tænke "jeg bærer ham bare lige igennem lufthavnen, så har jeg jo klapvognen til resten af turen.." NOT so great!!

Også en god klapvogn eller din barnevogn kan være hele besværet værd, hvis du skal være meget på farten, så din baby kan få ro og føle det lidt hjemligt, i alle de nye oplevelser.

So far har alle flyselskaber tilbudt at man kan tjekke en barnevogn/klapvogn ind GRATIS. Det var også tilfældet denne gang med lowcost selskabet Ryanair, så det er en rigtig fin service. De tilbyder i øvrigt også at du kan få din autostol med gratis, hvis du har tænkt dig at køre meget på din tur - det kan hurtigt blive en dyr omgang at leje den på destinationen.

 

Breakdown:

  • Bæresele - Både til lufthavnen og på alle turene. En slynge kan være mere praktisk da den fylder mindre.
  • Prampack til din klapvogn/barnevogn (det er gratis at tage med i flyveren når du rejser med en baby). Har du som jeg en city barnevogn, så vil jeg helt klart anbefale at tage den med så din baby har et godt trygt sted at sove når i er på farten. Ellers en klapvogn hvor ryggen kan lægges ned så din baby kan sove ordentligt.
  • Påregn en ekstra halv time. Det er næsten 100% sikkert at der skal ammes/mades eller skiftes ble på vejen!
  • Undgå myldertiden i metroen. Skal du fra A-B i London mellem 16-19 vil jeg helt klart anbefale bus eller at gå..
  • Øv at kør på rulletrapper med en barnevogn/klapvogn INDEN du tager en metro i London.
  • Har du større børn med på turen kan Chessington World of Adventures klart anbefales!
  • Spørg om hjælp! Det kan være svært,, men gør det nu bare.. Der er flere der vil hjælpe end hvad du regner med, om det er med at løfte barnevognen op og ned, vise vej, se efter baby etc. - Det kan i øvrigt tages med i hverdagen også, hehe <3

Det kan da ikke være sundt for en baby at komme så meget ud, de bliver overstimuleret..

Det er én af de ting jeg selv har været meget i tvivl om - hvordan kan vi vide om det er ok for Adam at blive slæbt rundt omkring, flytte land og omgivelser, og få SÅ mange indtryk på en dag?! Jeg tror vi er kommet frem til, at det kan vi ikke vide, men kun vurdere fra dag til dag, ved at se på hans adfærd. Han har altid været meget social og søgt andre menneskers opmærksomhed, men om det så er fordi vi har haft ham så meget med ude, eller om det er hans personlighed, det kan vi ikke vide.

Jeg fødte Adam her i Danmark hvor vi havde lejet et hus i Fåborg og som bare 5 uger gammel, fløj jeg tilbage til Dubai med ham. Dengang havde jeg ham i vikle, hvilket virkede rigtig fint. Når man flyver med Emirates har de små senge der sættes på væggen foran dit sæde. Det er virkelig praktisk og giver dig en fantastisk frihed (og plads) til at nyde din tur.

Det siges at jo yngre de er, jo nemmere er det at rejse med dem, og det er rigtigt. Da Adam var så lille sov han det meste af dagen, og da hans syn og hørelse ikke var helt udviklet, er jeg faktisk i tvivl om hvorvidt han overhoved opfattede at vi rejste rundt og endda flyttede hjem og land. Han havde min duft og min hjertebanken med sig, og det virkede til at være nok.

Det har så ændret sig totalt nu hvor han er 9 måneder!

Turen til London var noget helt andet - drengen sover både let og kun max 1 time ad gangen, hvis der er fuldstændig ro.. Det vil sige at han kun fik 20 min lur den første dag og et par timer de følgende. Der skete simpelthen for meget og der var for mange spændende mennesker at underholde, til at få sovet.

Min fejl på turen var helt klart at det hele skete så spontant at intet var planlagt. Vi vidste ikke hvor vi skulle sove, og inden vi havde set os om, var tiden løbet og det var over Adam's sengetid.. Jeg havde heldigvis taget bæreselen med, så de fleste aftener fik jeg ham i drømmelang med et par dybe sqauts i selen for derefter at kunne lægge ham i barnevognen.

Det skal lige siges at London ikke har elevator i metroen, så vær forberedt på at løfte op og ned ad trapper eller øv at kør med den på rulletrapperne. Det er selvfølgelig uden baby siddende i den og kun hvis du har erfaring med det, for det kan være en udfordring! (undgå iøvrigt undergrundne i myldertiden, der er simpelthen ikke plads til barnevogn hverken på rulletrapperne eller i metroen..

Vi besøgte

Camden: En blanding mellem Berlin & Christiania. Mega fedt område og bestemt et besøg værd for en bid mad på deres streetfood market.

Waterloo: Her finder du London Eye og endnu et streetfood market. Selve Waterloo er også et besøg værd - virkelig flot station. Tag evt. metroen til Temle og gå over Waterloo Bridge.

Paddington/Hyde Park: Her er mere stille og roligt. Virkelig fint kvarter med flot arkitektur og selvfølgelig den flotte park. Jeg anbefaler den lille Argentinsk café Abasto som ligger på Connaught Street.

Chassington: Vi boede på et lille fint sted fra Airbnb. Der går direkte tog fra Waterloo St. Det tager ca. 1 time. Herfra kan du tage Über til Chassington World of Adventures.

6 thoughts on “London (med) Baby!

  1. Hej! Har lige læst din rejseguide og den giver mig lidt mere ro på – vi har nemlig lige booket igennem Ryanair til London. Men er det rigtig forstået man må tage en barnevogn gratis med i Ryanairs fly? Det synes jeg nemlig ikke jeg kan læse nogle steder 🙂
    God dag
    Mvh Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *